Brug en boligadvokat ved et boligkøb

Brug en boligadvokat ved et boligkøb

Et boligkøb kan godt virke ret overvælgende, især fordi det ofte er den største økonomiske beslutning de fleste tager i deres liv. Der er selvfølgelig mulighed for at få hjælp af ens forældre eller erfarne venner, men ellers er det en god ide at få hjælp af en boligadvokat, der kan hjælpe dig fra du beslutter dig for at købe en bolig til handlen er gennemført og skødet er tinglyst. Du kan selv aftale med boligadvokaten, hvor i processen han skal hjælpe fra, men hvis du først får hjælp når handlen er gennemført, så husk at få skrevet advokatforbehold ind i aftalen, så advokaten har mulighed for at læse handlen igennem og gøre indsigelser.

Hjælp fra starten

Hvis du får hjælp fra en boligadvokat fra starten, kan han hjælpe dig med at gennemgå boligen for fejl og få dem enten ordnet eller få et nedslag i prisen. Samtidig kan advokaten hjælpe dig med forhandlingen og hjælpe dig med at få en bedre pris på boligen. Husk at han udover erfaring med forhandling ikke er forelsket i boligen og derfor bedre i stand til at holde hovedet koldt under forhandlingerne.

Når købsaftalen er indgået skal der laves et skøde, som skal sendes til tinglysning. Dette kan boligadvokaten også gøre. Med mindre du selv har erfaring i at skrive et skøde, er det en god ide at få advokaten til at skrive det, så der er mindre mulighed for at få det afvist af tinglysningsdommeren og der skal laves et nyt. Før skødet er godkendt og begge parter, køber og sælger, har underskrevet, er det f.eks. muligt for sælgers kreditorer at tage pant i boligen, også selvom du er flyttet ind.

I dag foregår tinglysning digitalt og man skal bruge sit NemID. Danmark var det første land i verden, der gik over til digitaltinglysning.